Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Allestrupgaard Print denne side
Det fremgår af plangrundlaget og VVM-tilladelsen, at Allestrupgård-projektet vil indebære en opstilling af seks vindmøller med en effekt på minimum 1,8 MW hver og en totalhøjde på op til 127 meter. Én af møllerne, mølle 3, vil være lavt placeret i terræn i forhold til de øvrige møller og skal derfor være højere. Den vil kunne have en totalhøjde på op til 140 meter. Rotordiameter skal være ens på alle møllerne. Møllerne vil ifølge opstiller blive af typen Vestas V90 2,0 MW. De seks vindmøller opstilles på en lige linje fra sydøst mod nordvest. Den indbyrdes afstand mellem møllerne vil være på ca. 370 meter. Samlet set vil mølleprojektet strække sig over ca. 1,9 km. Vindmølleområdet er beliggende ved Allestrupgård Plantage. Det er udlagt som potentielt vindmølleområde i Temaplan for vindmøller i Randers Kommune, 2010. Ved kommuneplantillæg nr. 111 for vindmøller ved Allestrupgård er området udvidet mod vest i forhold til afgrænsningen i Temaplanen. En udnyttelse af området til opstilling af seks møller forudsætter, at en ejendom nedlægges som beboelse. Der er ved lokalplan nr. 565 udlagt støjkonsekvenszoner, som skal sikre, at der ikke bliver opført nye boliger eller etableret støjfølsom arealanvendelse, som indebærer, at støjgrænserne ikke kan overholdes.
Bemærk: Hvis der i tabellen ovenfor optræder beløb markeret med *, indikerer dette, at det vurderede værditab ikke kan kræves erstattet. Årsagen er typisk, at værditabet ikke overstiger 1 procent af ejendommens værdi, og at værditabet derfor ikke kan kræves erstattet efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovens § 6, stk. 3. Der kan dog i visse tilfælde være andre grunde til, at værditabet ikke kan kræves erstattet. Årsagen vil fremgå af afgørelsen.