Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Blæsbjerg Print denne side
​Det fremgår af plangrundlaget og VVM-redegørelsen, at vindmølleprojektet Blæsbjerg vest for Holstebro indebærer en opstilling af fire vindmøller med en totalhøjde på 140 meter. Der forventes ifølge opstiller, at der ved Blæsbjergprojektets realisering opstilles fire Vestas V112-3,3 MW med en rotordiameter på 112 meter, en navhøjde på 84 meter, og dermed en totalhøjde på 140 meter. De fire vindmøller opstilles på to rækker i en asymmetrisk firkant. Den indbyrdes afstand mellem vindmøllerne er ca. 300 til 350 meter.
Vindmøllens udformning svarer til traditionelle moderne danske vindmøller med
rørtårn og tre vinger samt lys grå farve. Herudover er hver vindmølle markeret
med lavintensivt fast rødt lys. Moderne vindmøller er pitchregulerede, hvilket vil
sige, at de tre vingers stilling kan drejes, så vindmøllen altid producerer optimalt
i forhold til den aktuelle vindhastighed. Det følger endvidere af plangrundlaget
og VVM-redegørelsen, at ingen naboboliger i praksis må udsættes for mere end
10 timers reel skyggekast om året. På baggrund af de høje skyggekastberegninger
på over 10 timer årligt påregner Holstebro Kommune at forlange, at der
installeres miljøstop på vindmøllerne.
Bemærk: Hvis der i tabellen ovenfor optræder beløb markeret med *, indikerer dette, at det vurderede værditab ikke kan kræves erstattet. Årsagen er typisk, at værditabet ikke overstiger 1 procent af ejendommens værdi, og at værditabet derfor ikke kan kræves erstattet efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovens § 6, stk. 3. Der kan dog i visse tilfælde være andre grunde til, at værditabet ikke kan kræves erstattet. Årsagen vil fremgå af afgørelsen.