Øst for Bur Print denne side


Projektet omfatter opstillingen af et ca. 222 ha stort solcelleanlæg beliggende mellem Bur og Holstebro.
Solcellerne etableres som faste installationer og anlægget installeres med en effekt på ca. 206 MW.
Anlægget er sydvendt og panelerne opstilles i lige, parallelle rækker. Solcellepanelerne placeres på stativer og anti-refleksbehandles for at mindske risikoen for refleksioner fra solcellerne. Mindre teknikbygninger og transformere opføres i ensartede materialer og diskrete farver.
Solcelleanlægget omgives af afskærmende beplantning. Den eksisterende beplantning i kanten af området bibeholdes så vidt muligt og suppleres med ny afskærmende beplantning i en bredde på mindst 5 meter omkring anlægget. Anlægget indhegnes med trådhegn på beplantningsbæltets inderside, som etableres med et bredt masket vildthegn, der muliggør mindre dyrs bevægelighed.
Arealerne under solcellerne tilsås med græs og påtænkes at afgræsses med får. Der opstilles læskure i det omfang, det er nødvendigt for dyreholdet.
Solcellepanelernes højde i forhold til terræn varierer, men overstiger ikke 3 meter. 

​​









Bemærk: Hvis der i tabellen ovenfor optræder beløb markeret med *, indikerer dette, at det vurderede værditab ikke kan kræves erstattet. Årsagen er typisk, at værditabet ikke overstiger 1 procent af ejendommens værdi, og at værditabet derfor ikke kan kræves erstattet efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovens § 6, stk. 3. Der kan dog i visse tilfælde være andre grunde til, at værditabet ikke kan kræves erstattet. Årsagen vil fremgå af afgørelsen.