Høvsøre II Print denne side

​​​Det fremgår af VVM-redegørelsen at prøvestationen for stor vindmøller ved Høvsøre blev sat i drift 2002 med fem standpladser, der er opstillet på en ligrække, som er orienteret omtrent nord / syd med en indbyrdes afstand mellem prototypevindemøllerne på 300 meter og en samlet udstrækning på 1.200 meter.Vest for hver standplads er der opstillet en målemast, og derudover er der opstillet i alt to lysmarkeringsmaster af hensyn til flytrafikken.

Udvidelsen af projektet omfatter etablering af to nye standpladser med tilhørende infrastruktur, samt udvidelse af eksisterende standpladser med tilhørende infrastruktur for at kunne opstille større prototypevindmøller på op til 200 meters totalhøjde. Dette inkluderer muligheden for at ændre arbejdsarealet omkring de eksisterende prototypevindmøller, ændre målemaster til bardunerede master og for at opstille teknikskure. Miljøkonsekvensrapporten behandler to forslag, hhv. hovedforslag og alternativ for placering af de to nye standpladser. I hovedforslaget etableres de to standpladser hhv. nord og syd for de eksisterende standpladser, idet den nordlige standplads forskydes mod øst i forhold til de øvrige standpladser i rækken. I det alternative forslag etableres begge standpladser i forlængelse af rækken syd for de eksisterende standpladser.

Vest for hver af prototypevindmøllerne opsættes en meteorologimast til måling af vindforhold, som løbende vil blive udskiftet til bardunerede master. Masternes højde svare til navhøjden på prototypevindmøllerne og tilpasses normalt ved ændringer eller udskiftninger af prototypevindmøllerne.​

​​


Bemærk: Hvis der i tabellen ovenfor optræder beløb markeret med *, indikerer dette, at det vurderede værditab ikke kan kræves erstattet. Årsagen er typisk, at værditabet ikke overstiger 1 procent af ejendommens værdi, og at værditabet derfor ikke kan kræves erstattet efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovens § 6, stk. 3. Der kan dog i visse tilfælde være andre grunde til, at værditabet ikke kan kræves erstattet. Årsagen vil fremgå af afgørelsen.