Projektet omfatter en ny vindmølle opstillet på Thyborøn Sydhavn i Lemvig Kommune. Vindmøllen har en totalhøjde på 266 meter, baseret på en navhøjde på 148
meter og en rotordiameter på 236 meter.
I forbindelse med opstillingen af den nye vindmølle, er en tidligere vindmølle i området blevet nedtaget. Den eksisterende vindmølle havde en totalhøjde på 118 meter.
Vindmøllen har en lys grå farve, der skal reducere synligheden mod himlen. Vingerne
har en overflade med glanstal på maksimalt 30 for at reducere risikoen for reflekser.
På møllehuset er fabrikantens logo påført. Vindmøllen er lysafmærket af hensyn til
flysikkerhed.
På møllehuset er der monteret to lyskilder med mellemintensivt rødt, blinkende lys
om natten (2 .000 candela) og mellemintensivt hvidt, blinkende lys om dagen (20.000
candela). Der er desuden monteret 3 stk. lavintensive, faste, røde lys (32 candela)
midt på mølletårnet mellem toppunksmarkeringen på nacellen og terræn.