Det fremgår af plangrundlaget og VVM-tilladelsen, at Kikkenborg-projektet indebærer en opstilling af fem vindmøller på en lige linje fra sydvest mod nordøst med en mindsteeffekt på 2 MW hver og en totalhøjde på mindst 100 og maksimalt 149,9 meter. Rotordiameteren må maksimalt være 121 meter eller 36 % større end navhøjden. Møl-lerne vil ifølge opstiller blive af typen Vestas 3,3 MW med en totalhøjde på ca. 149,9 meter.
Anlæggets udstrækning fra sydligste til nordligste vindmølle er ca. 1,5 km. Den indbyrdes afstand mellem møllerne er ca. 375 meter. Vindmøllerne skal være ens med hensyn til navhøjde, type og farve mv. Området har været udlagt som potentielt vindmølleområde i "Kommuneplan 2009-2021 – Vindmølleplan for Lemvig Kommune", dog er der sket en ændring af blandt andet rammeområdets afgrænsning ved "Kommuneplantillæg nr. 9" til Kommuneplanen. Endvidere fastlægges der et konsekvensområde omkring vindmøllerne, hvor der ikke kan opføres nye enkeltboliger i det åbne land eller ny støjfølsom arealanvendelse.
Som en forudsætning for projektets realisering skal fem eksisterende vindmøller ca. 300 meter øst for de midterste møller i Kikkenborg-projektet nedtages, inden de nye møller sættes i drift. De eksisterende møller, der ikke har været omfattet af værditabsordningen, har en totalhøjde på 67,5 meter og står på to parallelle rækker. De er af typen 600 kW NEG Micon og er opstillet i 1997. Den resterende tekniske levetid for møllerne i det eksisterende projekt er ca. 6 år. Opstiller vurderer, at den resterende faktiske levetid er ca. 15 år.
|
Kikkenborgvej 7, 7570 Vemb | 31/01 2013 |
-
| 35.000,00 kr.
|
Kikkenborgvej 10, 7570 Vemb | 27/03 2013 |
-
| 550.000,00 kr.
|
Kikkenborgvej 10, 7570 Vemb | 27/03 2013 |
-
| 250.000,00 kr.
|
Damhusvej 51, 7660 Bækmarksbro | 31/01 2013 |
-
| 65.000,00 kr.
|
Damhusvej 46, 7570 Vemb | 31/01 2013 |
-
| 100.000,00 kr.
|
Damhusvej 43, 7570 Vemb | 31/01 2013 |
-
| 50.000,00 kr.
|
|
|