Projektet indeholder 5 store vindmøller i et område ca. 3 km syd for byområdet Rens, tæt ved den dansk-tyske grænse. Vindmøllerne skal hver især have en navhøjde på 95 meter og en rotordiameter på 90 meter, hvilket giver en totalhøjde på 140 meter.
Vindmøllerne vil have en effekt på 1,8 MW hver, hvilket giver en samlet installeret effekt på 9 MW for området.
Vindmøllerne opstilles på en ret linie med ca. 380 meter mellem de enkelte vindmøller. Som en del af dette vindmølleprojekt, vil der blive nedtaget 8-12 eksisterende, mindre vindmøller i Aabenraa Kommune.